Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Find kirkekunst

Find kirkekunst i danske kirker

Af Ellen Aagaard Petersen, folkekirken.dk

Per Kirkeby, Peter Brandes, Erik A. Frandsen, Maja Lise Engelhardt, Christian Lemmertz, Thomas Kluge, Svend Wiig-Hansen og Henry Heerup. Rækken af kendte kunstnere, som har skabt værker til danske kirker, er lang.

Men i hvilke kirker finder man deres kunst? Og hvem vidste, at også Sydneyoperaens arkitekt Jørn Utzon eller møbeldesignerne Nanna Ditzel og Kåre Klint har skabt værker til danske kirker? Eller at der gemmer sig kunst i kirkerne af provokunstneren Jens Galschiøt, digteren Søren Ulrik Thomsen og Margrethe den Anden?

I databasen kan alle søge på kunstnere og kirker, men også særlige kategorier som altertavler, glasmosaikker, kors og tekstiler. Har man lyst til at se sin yndlingssalme eller bibelhistorie tolket af en kunstner, kan man også søge dem frem, ligesom man kan se kunst med højtiderne og kristne symboler som motiv samlet.

LÆS MERE: Kultur i folkekirken

Fra www.folkekirken.dk