Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Gammel klokke får aflastning

Klokke
Klokke

JEG BLEV STØBT TIL ØSTER BJERREGRAV KIRKE I ÅRET 2013 AF EISBOUT I HOLLAND – SYNG HERREN EN NY SANG . Det er inskriptionen på den nye klokke i Øster Bjerregrav kirke. Den nye kirkeklokke og klokkestolen er formgivet speciel til  Øster Bjerregrav Kirke.

Den nye klokke skal aflaste den gamle fine kirkeklokke, som ikke tåler automatisk ringning. Den gamle klokke i  Øster Bjerregrav Kirke er en kirkeklokke støbt af P. Meilstrup i Randers i 1820, og er støberens første kendte arbejde. Klokken har meget høj bevaringsværdi. 

Den fine gamle klokke og den nye erstatningsklokke placeres sammen i en ny stol i klokkestokværket. 

Den nye kirkeklokke får automatisk ringeanlæg og vil blive brugt daglig ved almindelige ringninger, medens den gamle kirkeklokke vil ringe ved særlige lejligheder, f.eks. ved bryllupper.

Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S har stået for klokkeprojektet.