Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Høring om tidsbegrænset ansættelse af biskopper bliver udvidet

Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen har besluttet at udvide og forlænge den igangværende høring om at indføre tidsbegrænset ansættelse af fremtidens biskopper.

Lovforslaget om, at biskopper i fremtiden højest skal kunne sidde i embedet i 10 år, blev sendt i høring den 26. juni.

Oprindeligt var fristen for høringssvar den 6. september Udvidelsen og forlængelsen betyder, at alle menighedsråd den 8. juli er blevet inviteret til at afgive høringssvar, og at fristen for høringssvar bliver forlænget til den 31. oktober.

Med udvidelsen og forlængelsen imødekommes et ønske fra blandt andre biskopperne. “Jeg vil gerne gøre mit til, at debatten bliver så bred og så nuanceret som mulig – og jeg lytter meget gerne til biskopperne.

Derfor udvider og forlænger jeg høringen om lovforslaget,” siger Manu Sareen.

Med den nye høringsfrist vil det fortsat være muligt at fremsætte lovforslag om en tidsbegrænset ansættelse af biskopper i den kommende folketingssamling. Se udkastet til lovforslag samt høringsbreve

Ministeriet for Ligestilling og Kirke RSS feeds