Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Krop og salmer

Krop og salmer

Kursus om krop og salmer i Århus

børnegospelkor
Børnegospelkor i Hesselager kirke

Der bliver arbejdet med salmer på en måde, hvor kroppens kompetencer kan medvirke til at bevidstgøre salmernes tekst- og melodiunivers.

Det er relevant i  arbejdet med minikonfirmander, konfirmander, demensramte, mennesker med særlige behov, babysalmesang samt børne- og voksenkor kan de fysiske ressourcer befordre en værdifuld mobilisering af de kognitive kompetencer.

 

Kurset henvender sig til præster, organister, korledere samt kirke- og kulturmedarbejdere, som ønsker at tilegne sig pædagogiske redskaber i arbejdet med salmer. Kurset er overvejende praktisk anlagt, således at deltagerne umiddelbart kan anvende det gennemgåede i egen kontekst.

 

Kurset finder sted i Skt. Lukas Kirkes Sognegård, Aarhus

Undervisere er :

Mette Gautier (f. 1971) er tegnsprogstolk, formidlings- og kommunikationskonsulent samt BA teol. Hun er grundlægger af Se en Salme, som dels tilbyder et visuelt udtryk ved gudstjenestens salmesang og dels samarbejder med kirkens medarbejdere om at gøre kommunikationen i gudstjenesten så tydelig som mulig for så mange som muligt. Mette har undervist sognemedhjælpere og præster på Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, afholdt kurser og workshops for konfirmander samt holdt oplæg på sognenes interne arbejdsdage. Korledere benytter ofte Mette som inspirator i arbejdet med børnekor.
Christine Toft Kristensen (f. 1979) er ansat som organist og korleder ved Grene og Billund Kirker samt som underviser ved Løgumkloster Kirkemusikskole. Hun har været instruktør ved flere korworkshops i blandt andet FUK-regi og sammen med trioen Zenobia, ligesom hun har afholdt inspirationsdage for organister med fokus på det musikpædagogiske arbejde i forbindelse med blandt andet børnegudstjenester, babysalmesang, salmesang for børnehavebørn og salmesang for demensramte. Christine har arbejdet med Se en salme i forbindelse med kor, minikonfirmander, konfirmander, demensramte og børnehavebørn.

Århus Stift » 2015