Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Menighedsråd og avisen

Menighedsråd og avisen

Mini-kursus  i København og Vejle vil inspirere kirke- og kulturmedarbejdere til at kommunikere med lokalavisen.

Menighedsrådsvalget står for døren, og der skal hverves nye, friske og helst unge menighedsrådsmedlemmer. Sognets aktiviteter skal derfor præsenteres som det, det er: spændende og lærerigt.
Kirkeligt Medieakademi udbyder derfor et mini-kursus i København og Vejle hhv. den 23. og 24. august. Kurset skal inspirere kirkens forskellige kommunikationsfolk til at fortælle kirkens gode historier, så de kommer helt ud på køkkenbordene gennem lokalavisen.
Kirkeredaktør ved Kristeligt Dagblad Anders Ellebæk Madsen og lokaljournalist ved Vejle Amts Folkeblad Kristian Pahus fortæller, hvad der skal til for at de spærrer øjnene op, når en pressemeddelelse lander i deres indbakke.
Akademileder Svend Løbner fortæller fra 20 års presseerfaring, hvordan man skriver en pressemeddelelse, der trænger igennem til avisen.
Kurset er målrettet det stigende antal kirke- og kulturmedarbejdere i folkekirken, samt kirkebladsredaktører, webmastere og alle andre, der arbejder med kirkekommunikation.
Kurset finder sted en eftermiddag i øst og vest:
Tirsdag den 23. august på Vartov ved Rådhuspladsen i København og onsdag den 24. august i Bygningen over for Banegården i Vejle.

Læs mere og tilmeld dig her.