Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Optag prædiken og udsend i hele verden

Søren Hermansen
Søren Hermansen

Sørens prædikener bliver optaget og udsendt til ti lande

Når Søren Hermansen prædiker i Sorgenfri kan det høres i  USA, Norge, Sverige, Australien, Kazakstan, Tanzania, Frankrig, Tyskland, England, Ukraine m.fl.

Af Carsten Dybkjær

Alle i hele verden kan lytte til dagens prædiken fra prædikestolen i Sorgenfri. Hvis de altså har internetforbindelse.

Når sognepræst Søren Hermansen prædiker i Sorgenfri kirke bliver prædikenen optaget af kirketjeneren. Derefter bliver optagelsen lagt på kirkens hjemmeside lige efter gudstjenesten af sognemedhjælperen.

Og mange lytter med, fortæller sognepræst Søren Hermansen.

– Jeg får masser af reaktioner. Nogle bruger prædikenerne regelmæssigt. Det kan være trofaste kirkegængere, som er syge, der har stor glæde af stadig at kunne høre prædikenen derhjemme. Og jeg bliver tit ringet op af folk, som sidder rundt om i Danmark og lytter med.

 

Konfirmationsundervisning over Skype

Når prædikenen først er oprettet som lydfil på internettet kan alle i hele verden lytte med, fortæller Søren Hermansen.

– Ved hjælp af søgestatistik på hjemmesiden kan vi se, at prædikenerne bliver brugt i Amerika og i Asien. Det er danskere, som er udstationeret. En familie i Afrika lytter til prædikenerne. Sønnen går til konfirmandundervisning hos mig via internettjenesten Skype. Om søndagen går han på nettet og hører gudstjenesten sammen med sin familie.

Hvordan føles det at vide, at din prædiken kan høres uden for kirkerummet? – Det er grænseoverskridende, men også sjovt at få reaktioner langvejs fra, f.eks. fra en i USA.

Kirker ønsker ekstra udstyr

Det er virksomheden NorthStar Aps, der har leveret teknikken.

– Det bliver mere og mere almindeligt at optage præstens prædiken, fortæller Lennart Funch fra NorthStar, som også har leveret anlæg til Vesterkær Kirke i Aalborg.

Læs om Northstar

Men det er ikke kun optageudstyr, NorthStar leverer:

– I Vejleå Kirke i Ishøj anvender de både musik og lys og billeder med powerpoint. Vi har flere bestillinger, ikke kun på lydanlæg, men også billedskærme til visninger af billeder og powerpoint præsentationer.

Salmetavler udskiftes med fladskærme

– I Betlehemskirken i København vil de til at streame prædikenen – dvs. sende live med billede via internettet, så gudstjenesten kan følges f.eks. på plejehjemmet.

 

Styres trådløst med iPad – Det er blevet meget enklere i dag. Nu er det ikke nødvendigt at tænde på en tænd og sluk knap. Anlæg bliver ofte styret med iPad overalt i kirken. Lyd og billede kan transmitteres til sognegården på den anden side af vejen enten trådløst eller over nettet.

Er det et storbyfænomen? – Nej der er også små kirker på landet, der er med, fortæller Lennart Funch.

Og hvordan synes sognepræst Søren Hermansen teknikken fungerer?

– Som prædikant er det meget enkelt. Der er en lille mikrofon ved prædikestolen, og man lægger ikke engang mærke til det, siger han.