Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Politiker roser TV til flygtningebørn

Ida Auken, foto: Radikale Venstre
Ida Auken, foto: Radikale Venstre

Politiker roser skole-tv til flygtningebørn i Syrien

Syriske flygtningebørn kan gennem undervisning få en bedre fremtid. Den danske politiker Ida Auken roser SAT-7’s  skole-tv til flygtningebørn i Syrien.

Læs også: Skole-TV til flygtningebørn

Bibelselskabet har været med til at sætte Min Skole i søen, og spørger man Ida Auken, folketingspolitiker for Radikale Venstre, er initiativer som dette vejen frem:

– Jeg synes, det er et utroligt fint tiltag at sætte ind for at undervise skolebørn i flygtningelejrene.

Ida Auken, som er uddannet teolog, peger på, at Bibelselskabets støtte til projektet er et godt eksempel til efterfølgelse:

– En del af den humanitære bistand, Danmark uddeler, og som varetages af forskellige organisationer, herunder kirkelige, bør tage højde for, at de kriser, vi ser i verden, er blevet markant længere. I gennemsnit varer en krise op imod 17 år. Derfor kan bistand også handle om at sikre mennesker i flygtningelejrene tålelige liv og tro på fremtiden. Undervisning er lige præcis noget af det, der kan give både perspektiv og håb i en ulykkelig situation.

– I gennemsnit varer en krise op imod 17 år. Derfor kan bistand også handle om at sikre mennesker i flygtningelejrene tålelige liv og tro på fremtiden. – Ida Auken (R)

Selvom skolesystemet i Syrien er brudt sammen, har mange flygtningebørn stadig mulighed for at se tv, også i flygtningelejrene. Det giver SAT-7 en unik chance for at sikre børnenes mulighed for at fortsætte med at lære, selvom deres skole er lukket.

Læs også: Skole-TV til flygtningebørn

90 minutter hver dag underviser tre lærere på SAT-7 KIDS børn fra 4-års alderen i matematik, arabisk og engelsk. Og lærerne i Min Skole er rustet til at undervise børn, der lever under særligt vanskelige forhold.

kilde: Det danske Bibelselskab