Denne hjemmeside er under udvikling. Den officielle side er www.kirkepartner.dk

Vi kan spejle os i Bibelen

bibel

 

Se i bibelen – se dig i et spejl

”Bibelen er en fantastisk historie, som kan hjælpe mennesker i deres liv, fordi den er fuld af fortællinger om kærlighed og had, tro og tvivl, glæde og sorg. Vi kan spejle os i Bibelen, og vi kan lade os opbygge og trøste af de ord, der står i den bog.” siger generalsekrætær Morten Thomsen

Det danske Bibelselskab blev grundlagt for 200 år siden.

Da Bibelselskabet blev stiftet, var målet at åbne og udbrede Bibelen, og i løbet af de sidste 200 år er den blevet oversat til færøsk, grønlandsk og tegnsprog, gendigtet af flere omgange, sendt til slaver i Vestindien og flygtninge fra verdens brændpunkter og nu kan man naturligvis også finde bogen som app.

Fejring af Bibelen
Bibelselskabet har udnævnt 2014 til Bibelår og i den anledning kan danskerne opleve Bibelen på nye måder:

Man kan træde ind i Bibelens historier, når det levende museum Noas Ark besøger flere havne. Et jubilæumsskrift ”Bibelmagasinet” ser på, hvad Bibelen betyder for os i dag, og man kan høre sangere som Annet Linnet, Sys Bjerre og Hymns from Nineveh fortolke bibeltekster, når 12 danske kunstnere sætter musik til Bibelen.

Links:

Læs mere om 200-års jubilæet på Bibelselskabets hjemmeside.

Stifterne marker også jubilæet, læs for eksempel om arrangementer i Roskilde Stift, Viborg Stift og Haderslev Stift.

Folkekirken.dk – Seneste nyt